Ep. 6 - Sådan håndterer du manglende selvtillid som ny iværksætter

Hvad gør du, når din manglende selvtillid bliver ved med at stoppe dig i at skabe din drømmevirksomhed, ved at lade negative tanker styre din tilværelse, så du ikke kommer videre? Og hvordan kan du hjælpe dig selv til at bygge din selvtillid op, ved at ændre perspektiv og øve dig i at overkomme dine indre begrænsninger, så din iværksætterdrøm kan blive til virkelighed? 

Det er bare et par af de mange spørgsmål, jeg giver dig værktøjer til at arbejde med i sæsonens 6. Episode af Solo Iværksætter.

Jeg går ekstra grundigt til værks i dag, så du ved hvad du skal stille op med din egen manglende selvtillid og hvordan du kan begynde at bygge den op, så du kan få din business ud over stepperne. Du behøver nemlig ikke at have selvtilliden på plads, for at gå i gang.

Jeg kommer omkring…

  • Hvad du stiller op med de negative tanker du har om dig selv.

  • Hvordan et nyt perspektiv måske kan lette presset for, om du føler dig god nok til at springe ud i business eventyret.

  • En praktisk opgave, hvor du får fribillet til at være en smule egoistisk.

  • Hvordan selvtillid opbygges af noget andet end det du lige går og tror.

  • Hvordan du selv kan øve dig i at overkomme din manglede selvtillid som ny iværksætter.

Jeg er Andrea, tidligere designer i Kina, nu iværksætter-coach. Mine eventyrlige oplevelser i udlandet har givet mig mod og gåpåmod samt en dyb forståelse for at navigere i det ukendte - en indsigt, som jeg nu omsætter til min rejse som iværksætter. Det er min fornemmeste opgave at tale til dit mod, så du også tør tage springet og skabe din allerførste deltids-business.

I dag handler om, at blive bevidst om dine negative tanker og udfordre dem, så de ikke holder dig tilbage. Vi dykker også ned i hvordan du øver dig i at flytte fokus væk fra dig selv og over på dem, du ønsker at hjælpe, for at lette presset på dig selv, da du blot er et middel til målet for dine kunder. Forestil dig hvad du kunne udrette, hvis din selvtillid fik lov at vokse, ved at du begyndte at dyrke modet til at prøve at få din business til at ske. Du kan nemlig ikke tænke dig til bedre selvtillid, og det kræver derfor aktiv handling, på trods af usikkerhed, for at opbygge den.


Spørgsmål fra dagens episode


Identificer dine negative tanker

  • Hvor stammer din manglende selvtillid fra? Typisk findes svaret i barndommen.

  • Hvad siger tankerne og i hvilke situationer opstår de?

Udfordre dine tanker

  • Er dine negative tanker virkelig sande? Er der beviser for at det de siger er sandt?

  • Hvad er det positive og støttende modsvar til hver af dine tanker?Og hvordan kan du ændre dem fra, at gå fra et lukket til et åbent mindset?

“Det kan jeg ikke finde ud af” VS. “Det kan jeg lære”.


Dine personlige styrker

  • Hvad er du super god til? 

  • Hvad bliver du anerkendt for af andre? Det andre elsker dig for

What’s in it for me? Spørgsmål:

  • Hvis du havde mere selvtillid, hvordan ville det liv så se ud?

  • Hvordan ville din fremtid ændre sig?

  • Hvad ville mere selvtillid gøre dig i stand til at gøre, som du ikke gør nu?

  • Hvad ville X gøre?

  • Hvad ville versionen af dig med bedre selvtillid gøre? Måske en version 2 år fra nu.


Øvelse gør mester

  • Hvad skal du øve dig i, eller lære hvordan man gør, for at din business kan blive en realitet?

  • Hvordan kan du bedst øve dig i praksis, så din selvtillid kan begynde vokse sig større?


Har du brug for en Mindet Mentor, til at hjælpe dig med at håndtere og overkomme din manglende selvtillid, så du kan gøre din iværksætterdrøm om din egen business til virkelighed, så skriv til mig på Instagram eller min hjemmeside: https://www.andreabocoaching.com - så får du skræddersyet støtte i dit eget tempo, som vil give dig ro til at fokusere på din drøm.


Hvis du fandt dele af dagens episode særligt værdifuld, så del din stemme i episodens afstemning i Show Notes og Beskrivelse herunder. Så kan jeg dykke endnu dybere ned i lige præcis det emne, som hjælper dig bedst på vej mod din drømme-business.


Din tilbagemelding er guld værd og bidrager med opmuntrende og praktiske råd til andre iværksættere og kreative sjæle, der virkelig har brug for det!

Forrige
Forrige

Ep. 7 - Sådan viser du verden, hvem du ER, på dine branding-billeder med Luna Hvalsøe!

Næste
Næste

Ep. 5: Derfor skal du dyrke din indre amatør og droppe rollen som ekspert som ny iværksætter